WCER DEKLARATIONEN

Vi, de delegerede ved Etniske Religioners Verdens kongres, afholdt i Vilnius fra den 20. til den 24. Juni 1998, er samlede for at udtrykke vores solidaritet med de etniske, oprindelige, indfødte og/eller traditionelle religioner i Europa og andre verdensdele.

Alle kulturer såvel som oprindelige religioner og trossystemer bør betragtes med respekt og ligeværd. Enhver religion og ethvert folk har hver deres særlige lokale traditioner (verdens anskuelse, mytologi, folketro, folklore osv.), som udtrykker deres følelser for deres landområde og historie, samt dyrker hensynet til alle levende tings hellighed og naturens Guddommelighed. På samme måde, som naturen overlever gennem en bred variation af arter, bør menneskeheden tillades en fri udvikling uden indblanding gennem en bred variation af kulturelle udtryk.

I medfør af vores gamle traditioners etik skal Jorden og alle dens skabninger værdsættes og beskyttes. Vi mennesker må finde vores plads blandt livets mangfoldighed, ikke uden for eller adskilt fra verden.

Vi deler en fælles forståelse af vores plads i verden, baseret på vores fælles historiske erfaring med undertrykkelse og intolerance. Etniske og/eller "hedenske" religioner er blevet påført store skader og megen ødelæggelse fra religioner, der påstår sig at besidde "den eneste sandhed". Det er vores oprigtige ønske at leve i fred og harmoni og stræbe efter samarbejde med tilhængere af andre religioner, anskuelser og trossystemer.

Vi mener, at den gryende æra af personlig og intellektuel frihed samt global udveksling af information og synspunkter giver os en enestående mulighed for igen at vende tilbage til vores oprindelige åndelige rødder og således genoptage vores religiøse arv. Vi dyrker naturen, som vores forfædre har gjort det i størstedelen af menneskehedens historie.

Sand oprindelig religion burde give os kærlighed og respekt for alt, hvad vi ser og oplever omkring os, til at acceptere alle former for tilbedelse, der lægger vægt på oprigtige hjerter, rene tanker og ædel handling i hvert af livets forhold over for alt, som er til.

Lad os være stolte over vores genfødte etniske religioner. Vores nye universalisme medfører at folk ikke forbliver indelukkede bag mure af had og jalousi over for dem udenfor. Lad os nedbryde disse mure og udvide hele menneskehedens horisont og udsyn.

Vi har etableret Etniske Religioners Verdens kongres (med den engelske forkortelse -WCER- ) for at hjælpe alle etnisk religiøse grupper med at overleve og samarbejde. Vores motto er "Fællesskab i respekt for hinandens forskellighed".

Oyvind Siljeholm (Norge), Hans BERGHMANS (Belgien), Janis BRIKMANIS (Letland), Denis DORNOY (Frankrig), Audrius DUNDZILA (USA), Arwind GHOSH (lndien), Morten GRØLSTED (Danmark), Surinder Paul ATTRI (Indien), Vadim KAZAKOV (Rusland), Stefan KLUGE (Tyskland), Todor KASHKUREVICH (Belarus), Koenraad LOGGHE (Belgium), Giuseppe MAlELLO (Tjekkiet), Halina LOZKO (Ukraine), Geza von NEMENYI (Tyskland), Stashko POTRSHEBOVSKI (Polen), Vlasis RASSIAS (Grækenland), Rajinder SINGH (Indien), Nikolaj SPERANSKIJ (Rusland), Michael Strmiska (USA), Jonas TRINKUNAS (Litauen), Lila WIBERG (Sverige), Catrin WILDGRUBE (Tyskland)

Vilnius, Litauen, 23. juni 1998